18 april, 2015

Italienere på besøg

Som I nok har lagt mærke til, har der været en masse italienere fra henholdsvis Trieste og Salerno på besøg i 8.A og 8.B.
Hele ugen har været præget af kulturchok, hygge og en masse oplevelser. De to klasser fra både Danmark og Italien, har været rundt i landet, og oplevet steder som Strøget, Valdemars slot og Den Lille Havfrue. Venskaber er blevet lavet, og folk har nydt hinandens selskab. En hel uge er gået med fuld fart fremad. Den store afskedsfest blev afholdt i salen på skolen, hvor der blev danset, snakket og taget afsked med hinanden, inden de to 8. klasser skal til Italien i uge 40. Her til morgen d. 18 April, har eleverne fra Italien taget toget til København for at vende næsen hjemad. Det var en følelsesmæssig afsked, og det var svært at sige farvel, da det har været en fantastisk spændende uge. Eleverne fra Nyborg glæder sig nu bare til at det bliver september, så de kan komme ned og opleve Italien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv, hvad du synes om denne artikel.